Hvorfor har vi stadig brug for symboler?

Det var også ham, der lærte mig om symbolikken i billederne — og om perspektivet, kompositionen og det gyldne snit. Hos ham lærte jeg desuden om farvernes betydning og om, hvordan øjet opfatter dem på billedfladen. Farver kan træde frem eller tilbage, skabe rum og dybde og være med til at bære en stemning — fra ro til drama — og vække følelser, før motivet overhovedet er forstået. Han lærte mig, at et billede kan rumme mere end det, vi umiddelbart ser.

I mine egne værker dukker symbolerne ofte op, før jeg selv forstår deres betydning. Jeg maler dem ikke, fordi jeg på forhånd har besluttet, hvad de skal fortælle. Først senere opdager jeg måske, hvorfor netop ægget, slangen, sommerfuglen eller en bestemt form blev ved med at vende tilbage.

Jeg tror ikke, at symboler fortæller os, hvad der vil ske. Måske hjælper de os snarere med at se noget, der allerede er ved at tage form i os.

Jeg vender ofte tilbage til vikingetidens motiver og symboler. De opstod i en tid, hvor mennesket levede tættere på naturen og var mere direkte afhængigt af dens kræfter. Derfor oplever jeg dem som relevante i dag, hvor klimaforandringerne minder os om, at vi stadig er en del af naturen — ikke hævet over den.

I mine værker bliver de gamle symboler et afsæt for nye fortællinger om menneskets forhold til naturen og til den tid, vi lever i.

Når et maleri er færdigt, er det klar til at leve sit eget liv. Når andre ser mine værker, behøver de derfor ikke opleve symbolerne på samme måde som jeg. Måske genkender de noget helt andet fra deres eget liv. Det er dér, billedet åbner sig og bliver mere end min fortælling.