Det ydre og det indre
Naturen som medfortæller
Træets rødder, havets bevægelse og vejrets skiften kan give billeder til det, vi har svært ved at sige med ord.
Det var ikke så meget tanken om, at astrologien kunne forudsige konkrete begivenheder, der fascinerede mig. Planeternes energier og deres indbyrdes forbindelser kunne måske forstås som billeder på kræfter og bevægelser — lidt som vinden, tidevandet eller årstidernes skiften. De bestemmer ikke, hvad vi skal gøre, men skaber nogle betingelser, vi må bevæge os i.
Sådan oplever jeg også astrologien: ikke som færdige svar, men som billeder, der kan pege på noget i tiden eller vække en genkendelse i os selv.
Måske er det derfor, naturen så ofte bliver medfortæller i mine værker. Træet kan blive et billede på forbindelsen til naturen i os selv — på rødder, vækst og vores egen jordforbindelse. Havet og vejrets bevægelser kan spejle noget andet: forandring, uro eller kræfter, vi ikke helt kan styre.
Naturmotiverne betyder ikke kun én bestemt ting. De kan give form til erfaringer og følelser, som ellers kan være vanskelige at udtrykke.
Når et naturmotiv dukker op i et billede, ved jeg heller ikke altid fra begyndelsen, hvad det skal fortælle. Jeg følger det og ser, hvor det fører hen. På den måde bliver naturen ikke blot noget, jeg afbilder. Den bliver en del af den fortælling, der opstår undervejs.